Big Bang*3 Ozon CO2 Tid Molekyler

 

Big-Bang-Bang-Bang – teori.

Ved det første Big-Bang blev der frigivet 100 % af den energi der findes i vores univers - 25 % blev konverteret til masse - resten forbliver at være energi.
Ved Big-Bang bevægede energien med lysets hastighed – En del af energien fortsatte som lys og befinder sig ca. 13,7 milliarder lysår væk fra centrum af Big-Bang. Dette er så samtidigmed afrænsningen af vores univers.
Den resterende energi der blev til masse - samledes i gigantiske kæmpe-sole – der eksploderede som gigantiske supernovaer (big-bang2) – det der i dag betragtes som galaksehobe.
Massen i disse supernovaers støvskyer samlede sig til andre kæmpe-sole – blev til supernovaer (big-bang3).
Materialet herfra blev brugt til at danne vores galakser.

Vores sol er med andre ord 3. generations sol - og jordens sammensætning af grundstoffer er kun mulig efter minimum 1 supernovaeksplosion.


Dark matter & Universets størrelse

De 75 % der ikke blev omdannet til atomer, fotoner mm. existere som "Dark matter".

Størrelsen af vores univers begrænses af hvor langt "Dark matter" er nået siden det første Big Bang. Dvs. vores univers pt. er en kugle med en radius på 13,7 milliarder lysår. Så længe der er "Dark matter" tilbage - så længe vil vores univers fortsætte med at udvide sig.

Den største del at "Dark matter" befinder sig yderst i overfladen af kuglen og giver energi til det synlige univers fortsatte accelererende udvidelse.

En del af "Dark matter" har lavet den struktur vi kalder for vakuum.

Når man kaster en sten ud i en sø kan vi se ringene forplante sig i vandet. Når vi hører musik forplanter lyden sig i luften. "Dark matter" har givet den struktur der er nødvendig for at lys kan forplante sig gennem det vi kalder for vakuum.


Hvor langt tilbage kan vi se?

Den hastighed hvormed massen har bevæget sig siden det første Big-Bang er ikke i nærheden af lysets hastighed – så alle observationer af det ene eller det andet himmellegeme som skulle være f. eks. 13 milliarder lysår væk giver ingen mening.
De målinger der ligger til grund er pga. lysets egen rødforskydning og refleksioner.
Hvis vi ligger ”yderst” og har bevæget os med ½ *gange lysets hastighed - ville vi kunne se noget der tilsvarende - på den modsatte side af det universets centrum - der også har bevæget sig med en gennemsnitlig hastighed på ½ gange lysets hastighed. Afstanden hertil er i dag 13,7 milliarder lysår - men vi kan kun se objektet da det var 10,2 milliarder lysår væk (det lys det udsendte da det havde bevæget sig i 3,4 milliarder lysår)
Tilsvarende bliver det - med en gennemsnitlig hastighed på 0,1 gange lysets hastighed - kun ca. 2½ milliarder lysår vi kan se tilbage.

Et lille regnestykke:
På et lige stykke skinner kører to tog hver sin retning med start på samme sted med 50 km/h.
Efter at have kørt i en time skydes fra det ene tog imod det andet tog en genstand der har en konstant hastighed på 100 km/h.
Spørgsmål: Efter hvor lang tid rammer genstanden det andet tog?
Svar: Efter 2 timer har genstanden tilbagelagt 200 km.
Afstanden til det tog der skal rammes er forøget med 100 km hertil skal lægges den oprindelige afstand på 100 km. Hvis vi i stedet for sætter de 100 km/h til at være lysets hastighed - og dermed togenes hastighed til 0,5 gange lysets hastighed - må analogien være at selv om togene har bevæget sig i 3 timer - kan der kun ses 2 timer tilbage.

Dette kan analogt benyttes til beregning af hvor langt tilbage i tiden man kan se.

Hvis stjerne har bevæget sig med en hastighed på 0.1 gange lysets hastighed siden big bang – må den maximale afstand mellem stjerne være 0,1 *2*13,7 = 2,7 milliarder lysår.

Så det med at man kan se 13 mill. lysår tilbage giver ingen mening.


Univers tilblivelse

Ved skabelse af et stort sort hul bliver implosionen så kraftig at sluthastigheden af materialet ind i singulariteten bliver tæt på lysets hastighed.
Når et materiales hastighed nærmer sig lysets hastighed går massen imod uendelig.
Gennem et ormehul vil denne nye masse udfolde sig fra en singularitet til et nyt univers.


Hvor mange stjerner er der?

Sidst jeg talte var der. ca. 6,02×10+23 ~ 602.390.155.523.901.555.239.015


To gode spørgsmål:

1. Hvorfor smelter elektronen ikke sammen med protonen?

Idet protonen har en positiv ladning og elektronen har en negativ ladning - skulle man tro at de ville "smelte sammen" og dermed neutraliserer hinanden.

SVAR:1. Det er således, at de forskellige elementarpartikler (som f.eks. elektronen og protonen) har adskillige såkaldte kvantetal. En del af disse kalder vi generelt for “ladninger”. Den _elektriske_ ladning er blot et af partiklernes kvantetal. For at to partikler skal kunne “smelte sammen”, som du kalder det, eller “annihilere”, som vi kalder det, skal ikke kun den elektriske ladning være modsat, men samtlige ladninger skal være modsatte. Dette er ikke tilfældet for elektronen og protonen, som tilhører to vidt forskellige klasser af partikler.
Så derfor annihilerer de to ikke.

Faktisk er det således, at det kun er en partikel og dennes anti-partikel, som har samtlige kvantetal modsatte og dermed kan annihilere. Der findes f.eks anti-protoner (som man producerer og laver eksperimenter med ved CERN). Disse kan annihilere med protoner. Ligeledes har elektronen en antipartikel, kaldet en positron. Det er interessant, at der faktisk eksisterer en bunden tilstand af en
positron og en elektron, kaldet prositronium. Det er et slags brintatom, hvor protonen er skiftet ud med en positron. Men da det er en bunden tilstand af en partikel og dennes antipartikel, så vi der ske lige præcis det du nævner: De to partikler vil kunne annihilere.
Dette sker meget hurtigt: i gennemsnit efter en tiendedel af en milliardedel af et sekund.
Levetiden af positronium er altså dermed yderst kort. I modsætning til brintatomet, som så vidt vi ved lever uendeligt.

I den praktiske verden benyttes annihilation af elektroner og positroner i den såkaldte
PET (positron electron tomography) scanning på hospitalerne. Man indgiver patienterne et svagt radioaktivt stof, som udsender positroner. Disse frigøres i kroppen, og annihilerer der med elektroner, hvorved der skabes to meget højenergetiske fotoner (lyskvanter), som forlader kroppen i direkte modsatrettede baner. Ved at observere de to fotoner, kan man derved bestemme hvor annihilationsprocessen foregik, og dermed danne et billede af kroppens indre organer.

2. Hvor kommer energien fra der får elektronen til at bevæge sig rundt om kernen?

Selv om elektronen har en meget lille masse - må der alligevel bruges noget energi - når den bevæger sig rundt om kernen. Hvor kommer denne energi fra?

SVAR:2. Det er således i kvantemekanikken, at tilstanden med mindst energi faktisk ikke tilsvarer energien lig nul. Enhver tilstand vil altid have en vis minimumsenergi. Dette hænger også sammen med kvantemekanikkens usikkerhedsrelation: Netop det, at intet nogensinde ligger i fuldstændig hvile gør, at der er en vis usikkerhed i naturen, som man ikke kan komme ud over lige meget, hvor præcist man måler.
Det er netop denne minimumsenergi, der får elektronerne til at kredse om kernen.

Svar fra:
Mogens Dam
Associate Professor Niels Bohr Institute CERN address:
Email: dam@nbi.dk Blegdamsvej 17 - phone : 41-22-767-5941
tel: +45-2362-5954 DK-2100 Copenhagen - office: 32-A-S10
+45-3027-5941 Denmark


Det meste består af ingenting!

Hvis Protonen var på størrelse med en ært - midt på Rådhuspladsen - ville elektronen drøne rundt udkanten af pladsen.

En Proton's diameterer ca. 0,8 10-15 m.

Et molekyle diameter er ca. 10-10 m.

Så Protonen's volume udgør ca 100/10-10 % =

0,00000001 %

Protonen består af Fermioner, Kvarker, Leptoner, Bosoner der igen kan opdeles i mere end 20 forskellige enheder. Spørgsmålet er hvor mange % af protonen de udgør.

Hvis forholdet mellem de forskellige enheder og protonens volume er den samme som forholdet mellem Protonen og molekylet - bliver det:

100/10-20 % = 0,0000000000000000001 %

Så når du står ved siden af en bjerg der er 8 km højt 100 km i omkreds forneden svarende til ca. 7.000.000.000 tons - så udgør den del der er masse ca. et knappenål's hoved- resten er ingenting.

På et tidspunkt finder men ud af at Leptoner, Bosoner mm kan opdeles i andre endu mindre størrelser - og man begynder at forstå hvordan BIG BANG kunne starte med noget der fyldte meget lidt - fordi resten består jo af ingenting.

__________________________________________________

Gul Big Bang 1 - Universets start – efter et passende tidsrum efter det første Bib Bang samles massen i kæmpesole (grøn).


Big Bang 2 – Dannelsen af galaks-hobe (grøn)– det giver dermed en forståelse for hvorfor 2 galaxer kan ”støde” ind i hinanden.



Grøn Big Bang 3 – Dannelsen af galakser (rød) – en proces der stadig er i gang.



Så der er tale om 3 balloner:

Den førsteangiver universets størrelse. Inden i denne er der et hav af balloner der angiver de nuværende galaxehobe. Inden i disse er der et igen et hav af balloner der indeholder vores galaxer.

Dette forklarer hvorfor at der er galaxer der støder ind i hinanden samt hvorfor der ikke er tomt i centrum af vores univers.


Skrevet af Don Jesper Schytt .


 

Galaxy Song
Just remember that you're standing on a planet that's evolving
And revolving at nine hundred miles an hour,
That's orbiting at nineteen miles a second, so it's reckoned,
A sun that is the source of all our power.
The sun and you and me and all the stars that we can see
Are moving at a million miles a day
In an outer spiral arm, at forty thousand miles an hour,
Of the galaxy we call the 'Milky Way'.
Our galaxy itself contains a hundred billion stars.
It's a hundred thousand light years side to side.
It bulges in the middle, sixteen thousand light years thick,
But out by us, it's just three thousand light years wide.
We're thirty thousand light years from galactic central point.
We go 'round every two hundred million years,
And our galaxy is only one of millions of billions
In this amazing and expanding universe.
The universe itself keeps on expanding and expanding
In all of the directions it can whizz
As fast as it can go, at the speed of light, you know,
Twelve million miles a minute, and that's the fastest speed there is.
So remember, when you're feeling very small and insecure,
How amazingly unlikely is your birth,
And pray that there's intelligent life somewhere up in space,
'Cause there's bugger all down here on Earth.


http://forstå.dk/ er til salg for 60.239 kr. kontakt info@tranestald.dk